Holdtilmelding
Til Land & Lov tilmelder spillerne sig i mindre grupper på mindst 2 og maks 8 medlemmer, alt efter hvad det gruppepitch tillader. Alle medlemmer af gruppen skal være fyldt 16 år ved scenariets afholdelse.
Hvert hold byder ind på mindst tre primærgrupper i en prioriteret liste, og beskriver kort hvordan de gerne vil bygge videre på de forskellige pitches. Efter deadline vil de første primærgrupper blive fordelt og holdene vil få mulighed for at udfylde deres udvidede gruppeskema og individuelle rolleskemaer.
Tilmeldingen er tilrettelagt på denne måde så arrangørerne har mulighed for at indgå i en dialog med holdene om det spil de ønsker og så der er tid til at danne relationer på tværs hold efter efter spillernes ønske.
Det er vigtigt for deltagelsen i Land & Lov at man som spiller og hold forpligtiger sig til at engagere med denne proces og være med til at forme scenariet og ens egne fortællinger. Rollespil virker altid bedst når vi gør det sammen.
Byd ind på primærgrupper
Det første skridt i tilmeldingen er at samle et hold af spillere som man gerne vil danne et hold med. Holdet skal udvælge en kontakt person der herefter udfylder formularen nedenfor.
Vi håber at Land & Lov kan give anledning til at danne hold med spillere som i normalt ikke spiller med, på tværs af landsdele, foreningsfællesskaber og alder.
Formularen skal udfyldes med information om holdets foreløbige medlemmer og holdets tanker om mindst tre forskellige hold de gerne vil spille, i prioriteret rækkefølge. Det er vigtigt at holdet opfylder mindstekravet for spiller for de grupper der bydes ind på.
Den første deadline er overskredet og langt størstedelen af grupperne er besatte
Du kan læse om de forskellige primærgrupper og hvilke af dem der endnu ikke er besatte her – Gruppepitches
Uddyb jeres gruppekoncept
Efter deadlinen for at byde ind på gruppekoncepter vil hvert hold blive bedt om at lave en mere detaljeret beskrivelse af deres hold samt en kort introduktion til hver af rollerne der indgår i gruppen. Denne tekst skal bruges til at give andre spillere og hold en nem introduktion til de forskellige grupper i spillet samt deres medlemmer.
Det vil også være muligt at dele gruppens hemmeligheder med arrangørene så disse kan blive taget til efterretning og inkorporeret i spillet på en måde der skaber spil for holdet.
Arrangørerne mener at på den måde kan spillerne sammen skabe en by hvor nærmest alle kender alle grundet mange års naboskab og samarbejde.
Rolleskrivning
Hver spiller skal også skrive deres egen rolle. Her skal man tage stilling til sin rolles individuelle fortælling, både i konteksten af deres egen gruppe og resten af scenariet.
Det forventes at hver spiller er med til at skabe deres egen rolle og deres egen fortælling ved at udfylde rolleskemaet grundigt.
Arrangørerne vil se de enkelte roller igennem for at opfylde relations-ønsker og redigere dem for at sikre, at de stemmer overens med scenariets stemning, tematikker og andet indsendt materiale. Derudover sammenskriver arrangørerne også et samlet narrativ vedrørende 15 ting fra byens fortid som hver spiller byder ind på i løbet af rolleskrivningsprocessen. På den måde kommer der et samlet narrativ om de begivenheder der har formet byens fortid.
Under den individuelle rolle vil der også være mulighed for at flagge andre deltagere som du ikke har lyst til at have tæt spil med. Er der en spille på deltagerlisten som du mener er utryghedsskabende for hele scenariet så bedes du kontakte arrangørerne på mail.
Man kan læse mere om rolleskrivning og finde gode råd under – Rolleskrivning
Sparring og Workshops
Vi ved, at det ikke er alle, der har lige nemt ved at skrive deres egne roller eller producere skriftligt materiale. Derfor vil vi også gerne stille nogle hjælpemidler til rådighed, både for at komme i mål med de udvidet gruppebeskrivelser og jeres individuelle roller.
Har man spørgsmål til processen, den respons gruppe-pitchen har fået tildelt eller andre dele af skriveprocessen så kan man altid kontakte arrangørgruppen på landoglov@rollespilsfabrikken.dk, så vil vi forsøge at hjælpe så godt vi kan.
Vi vil også holde tre skrive workshops i løbet af skriveprocessen, hvor arrangørgruppen og rolleskrivere vil stå til rådighed for at hjælpe og sparre med deltagere.
Det foregår på rollespilsfabrikkens discord som du kan tilmelde dig her.
14. januar, klokken 19:30 – Her vil vi have fokus på den grundlæggende konceptualisering, opfyldelse af benspænd og det begyndende skrive arbejde.
11. februar, klokken 19:30 – Her vil der være fokus på hvordan man skriver grupper og roller der lægger op til spil og går i dybden med hvordan man formulere sig
18. marts, klokken 19:30 – Her vil der være fokus på at hjælpe de sidste med at få den udvidet gruppebeskrivelse i mål og hjælpe med at finde på spændende spilbare relationer.